Funktionellidelse.dk © 2012                

 

 

 

 

 

The British Journal of Psychiatry (2012)

200, 499–507. doi: 10.1192/bjp.bp.111.098681

 

The study was funded by Central Denmark Region, the Aarhus University Hospital Research

Initiative, the A.P. Møller Foundation for the Advancement of Medical Science and the

Medical Association for the County of Aarhus.

 

 

 

Cognitive–behavioural group treatment

for a range of functional somatic syndromes:

randomised trial{

Andreas Schröder, Emma Rehfeld, Eva Ørnbøl, Michael Sharpe, Rasmus W. Licht and Per Fink

 

https://docs.google.com/viewer?a=v&pid=gmail&attid=0.2&thid=13d30caf082a45fe&mt=application/pdf&url=https://mail.google.com/mail/?ui%3D2%26ik%3D8d4f570f7f%26view%3Datt%26th%3D13d30caf082a45fe%26attid%3D0.2%26disp%3Dsafe%26realattid%3Df_hdubzxyu1%26zw&sig=AHIEtbQ9oRAgIRenN8tvW6_rxyGY5ghUrw  

 

 

FFL skrev til alle læger og hospitaler i Jylland og bad dem henvise. De henviste skulle have haft symptomerne i mindst to år.

 

De henviste skulle være mellem 20-45 år og måtte ikke have svære psykiske lidelser eller alkoholmisbrug. Men de inkluderede f.eks. angst-, depression- og medicinske- lidelser f.eks. diabetes og astma, hvis disse betingelser ikke forklarede de somatiske symptomer. De udelukkede mennesker, som var involveret i retssager, dem der var gravide, og dem der ikke var flydende i det danske sprog.

 

Patienterne havde mindst en af følgende diagnoser:

Functional somatic syndromes

Chronic fatigue syndrome

Fibromyalgia

Irritable bowel syndrome

Non-cardiac chest pain

Hyperventilation syndrome

Tension-type headache

 

Og mindst en af følgende diagnoser:

Current psychiatric comorbidity

Major depressive disorder

Dysthymia

Anxiety disorder

 

Og mindst en af følgende diagnoser:

Lifetime psychiatric comorbidity,

Somatoform disorders

Somatisation disorder

Undifferentiated somatoform disorder

Pain disorder

Hypochondriasis


De opdelte i grupper med 9 som fik FFLs behandling, Specialised Treatment for Severe Bodily Distress Syndromes (STreSS), som bygger på kognitiv terapi, og 11 som fik ”forstærket almindelig behandling” hos egen læge.

 

Dem, som fik FFLs behandling, fik ni moduler. De havde 6 blokke med 20 mennesker i hver, delt i 9 til FFL og 11 til private læger. I alt 120 mennesker.

 

Deltagerne afsluttede med at besvare spørgeskemaer 4,10 og 16 måneder efter.

De ændrede procedure flere gange undervejs, og der blev valgt 33 justeringsmuligheder før analyser af data gik i gang.

 

278 henviste patienter blev screenet for deltagelse, 114 ikke var berettiget til deltagelse, og 17 ville ikke deltage. 147 patienter gennemgik den kliniske vurdering. Af disse faldt 5 patienter ud af deltagelsen, og 22 var ikke deltagelsesberettigede. De resterende 120 patienter blev inkluderet og tilfældigt fordelt: 66 til ”forstærket sædvanlig behandling” hos egen læge, og 54 til FFL.


Resultater blev registreret for 111 patienter (93%) ved et eller flere tidspunkter efter afslutningen af forsøget, og 94 patienter (78,%) ved 16 måneder.

De fleste var på overførselsindkomst. Alle havde mindst en somatoform lidelse. 54 indgik i FFLs behandling, 3 holdt op, og 6 deltog ikke i behandlingsmodulerne, 3 ville ikke arbejde i grupper.

Ca. 1/3 af patienterne var på antidepressiv medicin.


Der var en forbedring i selvrapporteret fysisk helbred for dem hos FFL, men ikke hos dem der havde gennemgået ”forstærket almindelig” lægehjælp.

Der var beviser for, at behandlingen førte til større forbedringer end ved normal lægebehandling, og forbedring i patienternes sociale funktion og mentale sundhed, og markante reduktioner i fysiske symptomer og sygdomsbekymring.


Min kommentar: Selvfølgelig var der større forbedring for FFLs behandling, for der var tilsyneladende INGEN forbedring for dem i almindelig behandling. Men resultaterne er MINIMALE. Mere om det senere.


Så vidt de ved, er dette den første rapport om deltagere med alvorlige funktionelle somatiske syndromer udført i sekundærplejen, altså her FFL.

Deres undersøgelse tyder på, at patienter med diagnosen BDS let kan behandles sammen i grupper, uanset hvilken funktionelt somatisk syndrom diagnose, de har haft tidligere. Deres undersøgelse viste endvidere, at behandlingen holdt sig i en 12 måneders periode.


Min kommentar: Sætningen:De har haft tidligere”… beviser at FFL konvertererdiagnoser.


 De fleste havde ikke noget imod gruppe-undervisningen, og det vil være billigere end almindelig hjælp hos egen læge.


Patienternes somatiske symptomer forstås bedst som patofysiologiske reaktioner på langvarig eller alvorlig psykisk eller fysisk stress på grundlag af genetiske modtagelighed. Både psykologiske og adfærdsmæssige faktorer er kendt for at være involveret i begyndelsen og vedligeholdelse af disse symptomer. Man skal ikke blot øge patienternes motivation for at engagere sig i psykologisk behandling, men også få dem til at acceptere deres sårbarhed over for udvikling af nye somatiske symptomer, og at tilpasse deres livsstil herefter for at undgå tilbagefald.


Min kommentar: man skal øge patienternes motivation for at deltage og ”få dem til at acceptere deres sårbarhed over for udvikling af nye somatiske symptomer” = undlad at søge læge = Term-modellen


De behandlede kun meget syge patienter og ved ikke, om der er effekt hos patienter med færre symptomer eller hos ældre. Det kan også være at effekten var god, fordi der benyttedes højt specialiserede psykiatere. De er nødt til at have større undersøgelser.


Denne undersøgelse tyder på, at det er muligt og acceptabelt for patienter og læger at gennemføre en enkelt kognitiv gruppe-adfærdsterapi-behandling for mennesker med forskellige svære funktionelle somatiske syndromer, hvilket giver en pragmatisk og effektiv behandlings-fremgangsmåde for en stor gruppe af mennesker, der normalt betragtes som vanskelige at behandle, og ofte er beskrevet som uvillig til at acceptere psykologisk behandling.


Min kommentar: ”en stor gruppe af mennesker” de forsøger at udvide patientantallet…


Sammenfattet indeholder FFLs behandling en lovende samlet tilgang til forvaltningen af mennesker med svær funktionelt somatisk syndromer, der vinder over de eksisterende mangler i sundhedssystemet.

 

 

Ovenstående er hvad der står i teksten, bortset fra mine kommentarer, men ser man på deres kurver, så ses det, at de har opnået meget små fremskridt. Og der er brugt forskellige skalaer, og er man ikke opmærksom på det, så vil nogen af de vigtigste resultater fremstå, som bedre end der er.

 

Diagram a er et udtryk for en samlet score for deres forsøg, udført med SF-36, og der sammenligner man patienter, som har fået FFLs behandling: Specialised Treatment for Severe Bodily Distress Syndromes (STreSS), som bygger på kognitiv terapi, KT med patienter, som har fået almindelig behandling hos egen læge, A. A-gruppen startede på 34 point ud af 100 og sluttede efter 16 måneder på 34. Ingen forbedring.  KT-gruppen startede på 37 og sluttede på 40. Så Almindelig praksis viste ingen forbedring, og KT gav en for bedret score på 3 point ud af 100 mulige.

Diagram b behandler, hvordan patienterne fungerer socialt før og efter, udført med SF-36. A-gruppen starter på 52 og slutter på 52. Ingen forbedring. KT-gruppen starter på 58 og slutter på 68. Så her kan man konkludere at KT-gruppen er blevet 10 point bedre ud af 100 mulige til socialt samspil.


Diagram c er et udtryk for en mental helse score udført med SF-36. A-gruppen startede ved 59 og sluttede ved 60 og KT-gruppen startede ved 62 og sluttede ved 68, altså en forbedring på 6 point ud af 100 mulige.


Diagram d er udtryk for somatiseringsgraden udført med SCL-90, og denne kurve skal selvfølgelig helst falde. A-gruppen startede på 1,7 og sluttede på 1,7, og KT-gruppen startede på 1,7 og sluttede på 1,3, så KT-gruppens resultat faldt med 0,4 point.


Diagram e er udtryk for patienternes forbedringer regnet ud med Whiteley-7 skala. A-gruppen startede på 1.35 og sluttede på 1,35 og KT-gruppen startede på 1,35 og sluttede på 0,7, så her er en forbedring på 0,65 point.

 

Diagram f er også et udtryk for patientens forbedring regnet ud fra en SCL-8 skala. A-gruppen startede på 1,4 og sluttede på 1,4, og KT-gruppen startede på 1.25 og sluttede på 0,75, altså en forbedring på 0, 5 point.


Min kommentar: Uden at bryste mig af at have meget forstand på statistikker, så vil jeg mene, at det er mærkelig, at der slet INGEN forandring er sket for A-gruppen, som fik almindelig behandling hos egen læge, mens de forandringer der sker for KT-gruppen er meget små og ikke overvældende overbevisende.


Det KTgruppen scorer højest på, er hvordan folk klarer social omgang. (De har vel fået lidt øvelse gennem kurset).


Derimod falder somatiseringsgraden, som jo er en meget vigtig faktor, kun 0,4 point for KT-grupppen, hvilket svarer næste til stilstand.


Og de to diagrammer om patienternes forbedringer, som lander på en forbedring på 0,65 point og på 0,5 point er så minimale forskelle, at man kan konkludere, at FFLs krav på den ultimative behandling af folk med de såkaldte funktionelle lidelser bygger på et yderst spinkelt grundlag.


Desuden er ’forbedringer’ ikke defineret.

 

 

Når man spørger FFL om deres bevis på, at deres behandling virker, så siger de altid at 25 % har fået det markant bedre, 50 % har fået det bedre og 25 % har ingen effekt af deres behandlinger. Dette skulle kunne uddrages af Figur 4 på side 7:


Læg mærke til mærke til at 9 patienterne i KT gruppen faktisk har fået der værre. Det nævnes ikke.


Og er der 13 patienter på KT gruppen, som har fået så lidt forbedring, at det ikke kan kaldes et resultat af behandlingen. Schroeder siger, at de fik det bedre, men nogen i den gruppen har ikke flyttet sig - de er på 0. Og dem det har flyttet sig, har flyttet sig så lidt, at det ikke kan kaldes en resultat af behandlingen. Så kalder Schroeder det en positive forandring - men det er hans fortolkning.


Kun 22 har fået noget, som kan kaldes en forbedring af forsøget, dvs. noget det tyder på, at behandlingen virker, og 11 som har fået en markant forbedring, i alt 50 % af patienter, som de mener, fået en effekt at behandlingen. Men i A gruppen har 13 personer fået enten en forbedring af behandlingen eller en markant forbedring, dvs. ca. 30 % har fået en effekt af behandlingen i almen praksis. Så behandlingseffekten er lig med forskellen mellem 50 % og 30 %.


Hvordan man kommer frem til at 75 % af patienterne har fået gavn af deres behandling, det vides ikke…

 

--------

 

Hvordan FFL behandler med Kognitiv terapi:

Modul 1: Introduktion (uge 1)
Forbedring af motivation til at beskæftige sig med smertefulde og invaliderende kropslige symptomer. Fuld anerkendelse af patienters lidelser. Introduktion til kognitiv-adfærdsterapi. Indførelse af gruppens medlemmer.


Modul 2: kropslige symptomer og deres fortolkning (uge 2)
Registrere og differentiere kropslige symptomer. Tale om udfordrende og ufleksibele symptomer.


Modul 3: Sygdoms opfattelser, stress respons og behandlings mål (Uge 3)
Diagnostiske etiketter til og undertyper af kropslige stress- syndromer. Biologisk,
psykologiske og sociale faktorer, der bidrager til udvikling og vedligeholdelse af kropslig stress. Virkning af negative sygdoms- opfattelser. Definition af individuelle behandlings- mål for den enkelte patient.


Modul 4: Negative tvangs- tanker og dysfunktionel adfærd (uge 4)
Forbinder kropslige symptomer med følelser, tanker og adfærd. For hver patient: identifikation af fastholdende faktorer (tanker og adfærd), der bidrager til handicap.


Modul 5: Kognitive forvrængninger og følelsesmæssig bevidsthed (uge 6)
Det igangværende arbejde med tilslutning af kropslige symptomer, følelser, tanker og adfærd. Identifikation af kognitive forvrængninger. Opbygning af alternative reaktioner. Forbedring af følelsesmæssig bevidsthed.


Modul 6: Fra sygdoms- adfærd til sundhedsadfærd (I) (uge 8)
Det igangværende arbejde med bearbejdning af kropslige symptomer, følelser, tanker og adfærd. Når jeg ser tilbage: forbinde livs- begivenheder og kropsligt stress. Se fremad: styrkelse af fornøjelige aktiviteter.


Modul 7: Fra sygdoms adfærd til sundhedsadfærd (II) (uge 10)
Gendannelse af søvn, afbalanceret kost og motion. Evaluering af sociale netværk og interpersonelle relationer. Evaluering af arbejds status. Revision, og justering af individuelle behandlings- mål.


Modul 8: At blive din egen terapeut, forebyggelse af tilbagefald (Uge 12)
Tilpasse livsstil til forbedret funktion. Sammenfatning af dysfunktionelle tanker og adfærd, og konstruktion af alternative overbevisninger. Problemløsning færdigheder. Udarbejdelse individuel behandlings manual.

 

Modul 9: Hvordan opretholdes lærte færdigheder og mestrings- strategier (uge 16)
Gennemgang af begreber der er undervist i og færdigheder lært i stress-programmet. Definition af individuelle mål for de næste 3 måneder. Sammenfatning og farvel.

Hvert modul består af 3,5 time. Behandlingen er leveret af to psykiatere til grupper på syv til ni patienter. Hver patient tildeles en kontakt psykiater, der er hovedansvarlig for hans eller hendes behandling.
En engelsk udgave af behandlingen manual er tilgængelig fra forfatterne efter anmodning (og vil være tilgængelig på www.functionaldisorders.dk).

 

 

Links

 

Links